Fantastisk 300 m resultat opnået på Københavns Skyttecenter

I weekenden 9.-10. maj afholdt Københavns Skytteforbund åbent 300 m stævne på KSC. René Kristiansen fra Bredstrup Pjedsted Idrætsforening skød et fremragende resultat. I 20 skud knælende, 20 skud liggende med remstøtte og 20 skud frit stående skød René 589 point. Det er en tangering af den gældende verdensrekord, som holdes af franskmanden Cyril Graff. Renés helt særlige kvalifikation er, at han stort set skyder det samme i alle tre stillinger. I stående opnåede René således 195 point mod 197 i både knælende og liggende. 10’eren på 300 m skiven er 10 cm. i diameter.
 
Se de øvrige resultater her: